Kort (geografi) - Fámjin

Fámjin er en færøsk bygd omgivet af høje fjelde på vestsiden af Suðuroy. Fámjin er kun beskyttet mod Atlanterhavet af lave skær. Bygden var indtil 1939 uden vejforbindelse og derfor en af de mest isolerede bygder på Suðuroy. Famjin bygd med opland udgør Fámjins kommuna på 13,3 kvadratkilomter med 90 indbyggere (2015). Fra 2017 er Fámjins Kommunes borgmester Jóanis Lisberg.

Fámjins kirke blev bygget i sten fra 1862 til 1876 og tegnet af islændingen Guðbrandur Sigurðsson. I kirken hænger Færøernes første flag ”Merkið” tegnet af den færøske student Jens Oliver Lisberg fra Fámjin, der 1919 som student i det fjerne København fik ideen til flaget. I forkirken står Færøernes yngste runesten, Fámjinstenen, som dateres til tiden efter reformationen, som på Færøerne fandt sted i 1538.

Nord for højt over Fámjin ligger Kirkjuvatn, Færøernes syvende største naturlige indsø. Nord for søen ligger Suðuroys højeste fjeld, det 610 meter høje Gluggarnir. De andre fjelde i nærheden er Herðablaðið og Eystanfyri Herðablaðið, og to mindre fjelde: Knúkin, som er 417 meter højt og det 469 meter høje Mikla, øst for søen. Nordvest for Fàmjin ses endnu rester af en kulmine og en transportbane ud til Fámjins vestkyst.

Bygdarhúsið Vesturhøll benyttes til møder, lejrskoler og så videre. Der er en stor sal og køkken. Der er plads til 100 spisende gæster og cirka 40 overnattende gæster på madrasser i den store sal. Der er endvidere flere toiletter og brusekabiner.

Sprogforskere mener, at navnet Fámjin stammer fra omkring år 1300, hvor Færøerne og Shetlandsøerne var under samme administration. Fámjin, fra det oldengelske fámig som adjektiv: foamy dansk skum og fra det midtengelske endelsesord -ende -ing eller -in, så måske i al sin enkelhed det skummende sted. Ofte er hele bugten på grund af brændingen fyldt med hvidt skum.

Den mest kendte version af navnet Fámjins oprindelse er et sagn fra det 16. århundrede: "En dag var to mænd fra bygden Hov ude at fiske ud for den "vestlige vig". Et fransk sejlskib lå og ventede på mere vind. De to fiskere inviterede to franske kvinder ned i deres robåd, angiveligt for at vise dem deres helleflynderfangst. Mens de to franske kvinder var om bord, roede de to mænd med fuld kraft tilbage mod Vestervík, mens franskmændene fortvivlet råbte: Femme mien ... Femme mien! Siden har stedet haft navnet Fámjin. De to mænd bosatte sig kort tid efter med deres nye franske ægtefæller i Fámjin. Folk i Fámjin fortæller stadig, at de har fransk blod i årene".

Den 29. marts 2005 underskrev den danske udenrigsminister Per Stig Møller og Færøernes lagmand, Jóannes Eidesgaard, i Fámjin "erklæringen", der har til hensigt at forbedre færingernes indflydelse på øgruppens egen udenrigs- og sikkerhedspolitik.